Stress, despression og angst hos et familiemedlem

– Hjælp til dig som pårørende

Hvordan kan vi bedst muligt støtte et familiemedlem, der har symptomer på depression, stress eller angst? De modtager forhåbentligt allerede professionel hjælp, men hvordan kan vi som pårørende gøre en forskel i hverdagen?

I mit arbejde som psykolog er det et spørgsmål, jeg ofte møder. Jeg ved, at familien ønsker at hjælpe, så godt de kan, men at de finder det svært at vide, præcis hvordan de gør det.

Derfor vil jeg gerne give dig nogle simple, men effektive ideer til, hvordan du kan hjælpe som pårørende.

1) Prøv at forstå den anden. Det kan sammenlignes lidt med at se verdenen gennem den andens briller. Lyt omhyggeligt, stil åbne spørgsmål og vigtigst af alt, vær åbensindet.

2) Undgå at komme med bud på løsninger til de udfordringer eller problemer, du får fortalt om. Anerkend i stedet det du hører og berolig personen.

For eksempel: “Jeg hører, hvad du siger til mig, og det lyder som om, at det ikke er så nemt for dig lige for tiden. Men jeg er her – hvis du har brug for noget, så fortæl mig det endelig”.

3) Anerkend enhver positiv forandring, du ser hos den anden. Ved at anerkende positive forandringer er du med til at styrke den andens selvværd og selvtillid, og du vil hjælpe ham/hende med at blive bevidst om sine indre styrker og ressourcer.

4) Lav nogle aktiviteter sammen. I kan fx gå en tur – det er en god måde at hjælpe personen med at være i nuet og mindre i hans/hendes egne tanker. Det kan være svært at finde motivationen alene, når man ikke har det godt, men sammen med andre vil det være langt lettere.

5) Respekt, forståelse og anerkendelse er en god hjælp til at få den anden til at føle sig elsket og forstået. Ofte vil symptomer på stress, depression og angst følges af lavt selvværd og selvkritik. Når vi respekterer, anerkender og viser forståelse vil det gøre en stor forskel og hjælpe helingsprocessen bedre på vej.

Når det er muligt anbefaler jeg min klient at tage sin partner med til en kort samtale (30-40 min), så vi alle tre kan mødes. Samtalen begynder med, at jeg forklarer situationen og bagefter fokuserer vi på, hvad klienten har behov for, og hvordan partneren bedst kan hjælpe og støtte.

Møder som disse er ofte styrkende og hjælpsomme for begge parter, da de hjælper klienten til at få den nødvendige støtte fra sine nærmeste, og hjælper partneren med at forstå, hvordan de bedst kan hjælpe.